– en kontanthjælpsmodtagers bekendelser

Viser: 1 - 3 of 3 RESULTATER
CITATER Filosofi Samfund

Citat: Hannah Arendt

Citat af Hannah Arendt: “Totalitarianism in power invariably replaces all first-rate talents, regardless of their sympathies, with those crackpots and fools whose lack of intelligence and creativity is still the best guarantee of their loyalty.” Originalillustration: pixabay.com. Illustrationscollage: Maria Busch

“Totalitarianism in power invariably replaces all first-rate talents, regardless of their sympathies, with those crackpots and fools whose lack of intelligence and creativity is still the best guarantee of their loyalty.”

Hannah (egl. Johanna) Arendt (1906-1975) var en tysk-amerikanske filosof og politolog, der især beskæftigede sig med oprindelsen af de totalitære systemer nazismen og kommunismen.

Arendt anses for at være en af de væsentligste politiske filosoffer i den 20. århundrede.

Totalitarismen

Hun analyserede bl.a. totalitarismen i den moderne stat. Selv om udgangspunktet var kommunismen og nazismen, er Arendts teori desværre meget aktuel i dag, når man skal forstå og identificere de strukturer i den moderne stat, der muliggør systematisk forfølgelse af bestemte befolkningsgrupper.

Ondskabens banalitet

I forbindelse med sit arbejde om den nazistiske krigsforbryder Adolf Eichmann (Eichmann in Jerusalem – On the Banality of Evil) udarbejdede Arendt en tese om ‘ondskabens banalitet’. Eichmann udførte ikke nødvendigvis sine grusomheder, fordi han var ond, men fordi systemets indre rationalitet muliggjorde det. Han søgte blot at udføre sit arbejde som statsansat. Hans forbrydelse var således ikke ondskab, men ligegyldighed og ansvarsfralæggelse. Hans synd var manglende moralsk stillingtagen og samvittighed.

Det er altså i Arendts optik ikke en undskyldning, at man blot handlede efter ordrer. Som Lasse Lavrsen skriver: “Men det fjerner ikke ansvaret fra mennesket. Tværtimod påhviler der mennesket et enormt ansvar og en moralsk pligt til konstant at tænke over den situation og det system, man befinder sig i. Derfor er der også en eksistentialistisk undertone i Hannah Arendts teorier, fordi hun påpeger, at man har friheden til at sige nej. Det er et menneske, der ikke vil vedkende sig sin menneskelige frihed til at tænke selv og derigennem ikke vedkende sig sit moralske ansvar.” (Funktionærens ondskab, Dagbladet Information, Moderne Tider, 18. oktober 2008).

Forslag til artikler:
Thomas Brudholm: Arendts svære ondskab | Politiken | 24. august 2002
Silas Ebert: Kontormus og massemorder – Hannah Arendt EICHMANN I JERUSALEM – EN RAPPORT OM ONDSKABENS BANALITET | Litteratur Nu | 29. oktober 2008
Anders Raahauge: Hannah Arendt: En moderne tænker mellem Augustin og Heidegger| Kristeligt Dagblad | 24. januar 2013
Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie | Nr. 37 (2003): Hannah Arendt

Arendt citat om alternative facts

CITATER Litteratur Menneske

Citat: George Orwell (egl. Eric Arthur Blair)

Citat af George Orwell: “If you can feel that staying human is worth while, even when it can't have any result whatever, you've beaten them.” Originalillustrationer: pixabay.com. Citatcollage: Maria Busch

“If you can feel that staying human is worth while, even when it can’t have any result whatever, you’ve beaten them.”
Forfatterskab

George Orwell (psynonom) egentlig Eric Arthur Blair (1903-1950) var en engelsk forfatter og journalist, der nok især er kendt for to af sine romaner: den satiriske og anti-Stalinistiske allegori “Kammerat Napoleon” (“Animal Farm”) fra 1945 og den dystopiske roman “1984” (“Nineteen eigthy-four”) fra 1949 om en nær-fremtidig (!) totalitær stat, der overvåger og undertrykker borgerne og lidt efter lidt fratager individet alle dets rettigheder.

Den spanske borgerkrig

I december 1936 tog Blair til Spanien for at kæmpe i Den Internationale Brigade (på Republikanerne side) i den spanske borgerkrig mod fascisterne/nationalisterne (Franco og Co.). Han blev alvorligt såret af en snigskytte og var tæt på at dø.

Politisk overbevisning

Orwell var dedikeret anti-fascist og siden også anti-Stalinist. Han tilhørte den yderste venstrefløj hele livet.
“Every line of serious work that I have written since 1936 has been written, directly or indirectly, against totalitarianism and for democratic Socialism, as I understand it.”

Sproget

Orwell har influeret det engelske sprog (måske endda det vestlige?) fx med vendinger som: Big brother is watching you (1984), og Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre (“Kammerat Napoleon”) samt ord som tankepoliti (“1984”).

At noget er ‘orwellsk’ hentyder generelt til enhver form for totalitær undertrykkelse og specifik til en statsmagts brug af eufemistisk og misvisende sprogbrug.

For en ord-nørd er der meget guld at finde i Orwells univers. Han vidste, at sprog er magt.

Orwell døde af tuberkulose 46 år gammel.

Citatet

Citatet er fra Winston Smith, der er hovedpersonen i romanen “1984”. Desværre kan Winston ikke modstå den tortur, han udsættes for og svigter til sidst både sig selv og sin hemmelige kæreste Julia. Som torturbødlen O’Brien forudsiger: »Aldrig mere vil du kunne nære normale, menneskelige følelser. Aldrig mere vil du kunne føle kærlighed eller venskab eller livsglæde eller nysgerrighed eller mod eller tilfredshed. Du vil være hul. Vi klemmer dig fuldstændig tom og fylder dig med vore tanker og ideer.”

Foto til artiklen: "Irrationalitetens rationalitet" af Maria Busch, pubiiceret på POV, 13. august 2017. Illustration: pixabay.com. Fra pov.international
ARTIKLER Filosofi Politik

Maria Busch: Irrationalitetens rationalitet | POV

“At insistere på, at politik primært skal baseres på følelser, er at åbne op for en mobilisering af irrationalitetens forførelseskraft, der per definition diskvalificerer viden, fakta og evidens. Det er gift for vores demokrati, mener Maria Busch, for demokrati kun kan overleve i et klima af pluralisme, kompleksitet og evnen til at navigere mellem følelser…” …