“There is no money in poetry, but then … there is no poetry in money either.”
Dagens citat er af en af mine absolut yndlingsdigtere: Den amerikanske beatgenerationspoet Allen Ginsberg (1926-1997). Hans nærmest maniske stream of consciousness, hans dybe politiske engagement, hans humor, hans evindelige søgen, hans tilbagevenden til jeg-stemmen i lyrikken, hans drømme, hans udfordring af normerne, hans stædige fastholden af optimismen selv midt i den dybeste sorg …
Jeg kunne fortsætte listen et stykke tid endnu, men til jer, der endnu har Ginsberg til gode: Måske I har lyst til at kaste jer over hans digtsamling “Howl and Other Poems” (1956)? “I saw the best minds of my generation destroyed by madness, starving hysterical naked, dragging themselves through the negro streets at dawn looking for an angry fix, […]”