Illustration til blogindlægget: At være udstødt fordi du er At være udstødt fordi du er kontanthjælpsmodtager. Originalillustrationer: wikimedia.org og pixabay.com. Collage: Maria Busch
beprettyplease I 27. december 2018
Kronik

Helle Nielsen, der er kontanthjælpsmodtager og folketingskandidat for Enhedslisten, har den 27. december 2018 skrevet en kronik i Information: Som kontanthjælpsmodtager føler jeg mig udstødt, der jordnært redegør for de mekanismer, der på en og samme tid nedbryder det ordnede arbejdsmarked og de mennesker, der ikke kan komme ind på arbejdsmarked (bl.a. fordi det nuværende beskæftigelsessystem agerer gratis arbejdskraft-pusher).

Det er velkommen læsning – og en sjældenhed, at et etableret, dansk medie giver ‘taletid’ (selv om det desværre blot er i en kronik) til de mennesker, der er tvunget ned på bunden af vores samfund. Tvunget, fordi vi ikke længere anser det for væsentligt, at brede et sikkerhedsnet ud under de mennesker, der af den ene eller anden grund befinder sig i frit fald. Uden det sikkerhedsnet slår de fleste sig til lirekassemænd, og en genindtræden på det etablerede arbejdsmarked fortoner sig i horisonten.

Beskæftigelsessystemets øjensynlige mangel på logik

Vi anklager de arbejdsløse for deres arbejdsløshed, selv om det i langt de fleste tilfælde er beskæftigelsessystemet, der sørger for, at de fastholdes i arbejdsløshed.

De menneskelige og økonomiske konsekvenser af denne god-dag-mand-økseskaft politik er uoverstigelige.

Den menneskelige lidelse er de fleste politikere ligeglade med. De er også ligeglade med de milliarder af kroner, der bruges på det offentliges finansiering af skjult erhvervsstøtte. For størstedelen af den politiske højrefløj er det kun en ekstra bonus i et umenneskeligt beskæftigelsessystem, at de kan bruges fællesskabets midler til at støtte det private erhvervsliv.

Systemets indre logik

Set i perspektivet af deres ideologi, kan det dog undre, at man øjensynligt er ligeglad med de milliarder af kroner, der årligt hældes i det bundløse hul, hvorfra intet vokser: beskæftigelsessystemet. Hvis det idelogisk set skal give mening, er det fordi, politikerne får noget andet i stedet for, som er mere værd en penge. Dette noget, er efter min bedste overbevisning et carte blanche til at gennemføre deres menneskefjendske politik uden protester fra den øvrige befolkning, der endnu har deres arbejde.

Det er lykkedes de blå drenge at få befolkningen til at tro, at arbejdsløshed er den ramtes egen skyld. Selvom denne anskuelse er blevet mainstream, så er befolkningen hellere ikke dummere end som så. Den kan godt se, hvad der sker med de mennesker, der i årevis fastholdes i et meningsløst system. Hvordan de langsomt men sikkert nedbrydes. Der vækkes således en latent frygt for selv at havne i samme situation. En frygt, der får dem til at bøje nakken og enten tale med meget sagte stemme eller slet og ret tie stille, når de mærker på egen krop og sind, hvordan det ordnede arbejdsmarked eroderes.

Ikke alene er det lykkedes de blå drenge at indsætte en kile mellem de mennesker, der befinder sig på arbejdsmarked, og de, der befinder sig udenfor. Det er også lykkedes dem at få magten til at indrette arbejdsmarkedet, som det passer dem. Det er da god valuta for pengene.

Den medmenneskelige logik

Hvad vi kan gøre for at ændre tingenes tilstand? Jeg ved det ærlig talt ikke. Vi står over for nogle kolossale kræfter. Kræfter, der har magten til at definere, hvilke holdninger, der formidles i det offentlige rum. Kræfter til at definere lovgivningen. Kræfter til at miskreditere og nedgøre alle, der forsøger at tale magten imod.

Jeg ved ikke andet, end vi skal blive ved med at råbe op. Vi skal organisere os. Vi skal kæmpe – også selvom vi føler, vi kæmper mod giganter, der har alle våben til rådighed, mens vi selv står med en lille kæp i hånden.

Det er nemt at knække en enkelt kæp, men prøv at knække tusindevis af kæppe på én gang.

Måske du har lyst til at læse min artikel: Når undertrykkelse virker logisk, fornuftigt og velbegrundet, POV, 29. juni 2017, hvori jeg argumenterer for, at “marginalisering af mindretal og diskrimination ikke er tilfældige historisk begivenheder; de er et resultat af nogle bestemte underliggende strukturer i det moderne samfund, som vi må identificere og forstå for at kunne dæmme op for dem.”

Originalillustrationer: pixabay.com og wikimedia.org
Collage: Maria Busch