Dagens citat – Michel Foucault: “There are forms of oppression and domination that become invisible – the new normal". Originalfoto: pixabay.com. Citatillustration: Maria Busch

“There are forms of oppression and domination that become invisible – the new normal”

Michel Foucault (1926-1984) var en indflydelsesrig fransk filosof og idéhistoriker, der oprindeligt var uddannet psykolog.

Især hans magt- og diskursbegreb har hjulpet mig til kunne analysere og sætte ord på det forhold, at der i enhver given historisk periode eksisterer nogle ideologisk og institutionelle strukturer, der dikterer, hvordan vi skal erfare verdenen.

Foucault er ikke helt nem at læse, men der findes heldigvis masser af kloge-åger, der har tygget sig igennem hans værker og i mange tilfælde er i stand til at formidle Foucaults begreber på en nogenlunde letforståelig måde.

Selv er jeg begejstret for Dag Heedes bog Det tomme menneske – introduktion til Michel Foucault (1992), der i skrivende stund er udgivet i 2. reviderede udgave og 5. oplag – ganske godt gået i lille dannevang.