“Truth had run through my fingers. Every drop had escaped.”
Virginia Woolf (1882-1941) var en engelsk modernistisk forfatter og feminist, der var foregangskvinde i brugen af fortælleteknikken stream of consciousness. Hendes måske bedst kendte værker er romanerne Mrs Dalloway (1925) – på dansk Mrs Dalloway (1945); To the Lighthouse (1927) – på dansk Til fyret (1982); Orlando – A Biography (1928) – på dansk Orlando – En biografi (1962) og essayet A Room of One’s Own (1929) – på dansk Eget værelse (1973) og i nyoversættelse Sit eget værelse (2013).
Otto Gelsted – født Einar Otto Jeppesen (1888-1968) var en danske forfatter, lyriker, litteraturkritiker, journalist, humanist, oversætter og kommunist.
Dagens citat er i virkeligheden et digt: “Mennesket”, trykt i Klingen, Volume 2, Number 7, April 1919
“There is no money in poetry, but then … there is no poetry in money either.”
Dagens citat er af en af mine absolut yndlingsdigtere: Den amerikanske beatgenerationspoet Allen Ginsberg (1926-1997). Hans nærmest maniske stream of consciousness, hans dybe politiske engagement, hans humor, hans evindelige søgen, hans tilbagevenden til jeg-stemmen i lyrikken, hans drømme, hans udfordring af normerne, hans stædige fastholden af optimismen selv midt i den dybeste sorg …
Jeg kunne fortsætte listen et stykke tid endnu, men til jer, der endnu har Ginsberg til gode: Måske I har lyst til at kaste jer over hans digtsamling “Howl and Other Poems” (1956)? “I saw the best minds of my generation destroyed by madness, starving hysterical naked, dragging themselves through the negro streets at dawn looking for an angry fix, […]”
Originalillustrationer: pixabay.com
Signatur: commons.wikimedia.org
Citatcollage: Maria Busch
“Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtigelse til at være sød ved andre.” Lige siden jeg var barn, har jeg elsket Astrid Lindgrens pigefigur Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump), hvis fulde navn faktisk er Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump. Ikke alene stiller Pippi spørgsmålstegn ved alle autoriteters legitimitet, hun viser os også, …
“Jeg gav dig de vagtsomme øjne på dem skal du kendes igen, og møder du en med det samme blik skal du vide han er din ven.”
Jeg tror aldrig, min kærlighed til Tove Ditlevsens forfatterskab vil blegne. Hun forstod om nogen at beskrive hverdagen, så man forstår, at det private er politisk. Et af mine yndlingsdigte er “Barndommens gade” fra digtsamlingen Lille verden (1942), hvor citatet stammer fra.
Forslag til artikel:
Daniella Angelique Dalsgård m.fl.: Autofiktionens mester er en kvinde, som hedder Tove | Information | 25. november 2017
“Når jeg bliver dygtig nok, vil jeg skrive et digt, der starter så tøvende og toner så usikkert ud som et første og sidste kærtegn. Indtil da må det smælde som pisk over nakken.”
“Når jeg blir dygtig nok, vil jeg skrive et digt” er fra Søren Ulrik Thomsens fjerde digtsamling, Hjemfalden (1991).
Søren Ulrik Thomsen (1956) er en dansk (post)modernistisk digter, der er elsket af både parnasset og læserne.
Søren Ulrik Thomsens debutværk – digtsamlingen City Slang (1981) blev sat til musik af Lars H.U.G. på dennes solodebutalbum “City Slang” (1984). Dokumentarfilmen City Slang Redux, der handler om albummets tilblivelse, kom i 2012. Jeg kan huske, at min veninde og jeg var de eneste biografgæster i salen, da vi så filmen i Vester Vov Vov på Vesterbro i København.
Ulrik Thomsens tidligste værker kredsede, som hos den samtidige digter Michael Strunge, om ensomhed, død, ødelæggelse og fremmedgjorthed i den ‘neonblå’ storby. Fra deres digte forstår man dog snart, at deres forhold til storbyen var dobbeltbundet: de observerede, levede og erkendte storbyens skyggesider, der aldrig var i skygge – der som natten altid var badet i lys, men storbyen var også deres medsammensvorne, deres inspirationskilde, deres legeplads. Storbyen havde sit særegne sprog, som begge digtere på hver deres måde forsøgte at gengive i deres digtning.
Ulrik Thomsens senere digtning bevæger sig i retning af en stræben efter en erkendelse af menneskets eksistentielle grundvilkår.
For mig besidder Søren Ulrik Thomsen digtning en virtuositet, ydmyghed, værdighed, stræben og ægte sorg over den menneskelige forgængelighed, der giver genklang i både hjerte og hjerne.
“We learned to whisper almost without sound. In the semidarkness we could stretch out our arms, when the Aunts weren’t looking, and touch each other’s hands across space. We learned to lipread, our heads flat on the beds, turned sideways, watching each other’s mouths. In this way, we exchanged names, from bed to bed: Alma. Janine. Dolores. Moira. June.”
RomanenThe Handmaid’s Tale udkom på engelsk i 1985 og på dansk (Tjenerindens fortælling)i 1986. I 2017 blev bogen genudgivet på dansk efter den massive succes, som HBO serien af samme navn hurtigt opnåede.
“Bogen bag den succesrige tv-serie “The Handmaid’s Tale” er værd at læse, fordi den om muligt endnu bedre end tv-serien forklarer, hvordan marginalisering af mindretal og diskrimination ikke er tilfældige historisk begivenheder; de er et resultat af nogle bestemte underliggende strukturer i det moderne samfund, som vi må identificere og forstå for at kunne dæmme op for dem.” Fra artiklen: “Når undertrykkelse virker logisk, fornuftigt og velbegrundet”, POV, 29. juni 2017
Forslag til artikel:
Mathilde Moestrup: ’Tjenerindens fortælling’ er en fremtidsdystopi, men også en historie om at være bundet af sit køn og sin tid | Information | 8. juli 2017
