– en kontanthjælpsmodtagers bekendelser
– en kontanthjælpsmodtagers bekendelser
“There’s class warfare, all right, but it’s my class, the rich class, that’s making war, and we’re winning.” Warren Buffet (1930) er en amerikansk aktieinvestor og forretningsmand, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør i firmaet Berkshire Hathaway, som han ejer aktiemajoriteten i. Han regnes pt. (2019) for at være verdens tredjerigeste person. Arkiv med interviews …
“At være empatisk er at se verden gennem øjnene af den anden person, ikke se din verden reflekteret i deres øjne.” Carl (Ransom) Rogers (1902-1987) var en amerikansk psykolog, der var med til at grundlægge den humanistiske psykologi, der er kendetegnet ved dens holistiske menneskesyn. Carl Rogers arbejde med den såkaldte klientcentrerede metode har vundet indpas …
“Rising inequality is not a law of nature – it’s not even a law of economics. It is a consequence of political and economic arrangements, and those arrangements can be changed.” John Lanchester (1962-) er en britisk journalist og prisvindende forfatter. Hans dystopiske roman The Wall udkommer marts 2019.
“Når først gjort lige med manden bliver kvinden manden overlegen.” “Once made equal to man, woman becomes his superior.” Gode, gamle Sokrates (Σωκράτης) var feminist – vidste I det? Ikke dårligt af en mand, der levede fra 469 f.Kr. til 399 f.Kr.
Edward Abbey (1927-1989) var en amerikansk forfatter, miljøforkæmper og anarkist.
Elbert Hubbard (1856-1915) var en amerikansk forfatter, filosof og forlægger, der beskrev sig selv som anarkist og socialist, men måske i virkeligheden var en socialt bevidst liberal, der var fortaler for social, økonomisk, politisk, mental og åndelig frihed samt ligestilling mellem kønnene. Hans anden hustru, Alice Moore Hubbard, var erklæret feminist og forkæmper for kvinders stemmeret.
I 1915 gik Elbert Hubbard ombord det britisk passagerskib RMS Lusitania med sin hustru Alice. Ud for den irske kyst blev skibet torpederet af en tysk ubåd og sank. 1198 passager omkom, heribland Elbert Hubbard og hans hustru.
Dalai Lama er titlen på den tibetanske buddhismes overhoved. Oversat betyder Dalai Lama visdommens ocean. Den nuværende Dalai Lama (egl. Lhamo Thondup, senere kaldet Tenzin Gyatso), der er født i 1935, er den 14. i rækken.
Han har levet i eksil i Indien siden 1959. Da han flygtede, blev han fulgt af 100.000 tibetanere. Dalai Lama modtog Nobels Fredspris i 1989.
Hannah (egl. Johanna) Arendt (1906-1975) var en tysk-amerikanske filosof og politolog, der især beskæftigede sig med oprindelsen af de totalitære systemer nazismen og kommunismen.
Arendt anses for at være en af de væsentligste politiske filosoffer i den 20. århundrede.
Hun analyserede bl.a. totalitarismen i den moderne stat. Selv om udgangspunktet var kommunismen og nazismen, er Arendts teori desværre meget aktuel i dag, når man skal forstå og identificere de strukturer i den moderne stat, der muliggør systematisk forfølgelse af bestemte befolkningsgrupper.
I forbindelse med sit arbejde om den nazistiske krigsforbryder Adolf Eichmann (Eichmann in Jerusalem – On the Banality of Evil) udarbejdede Arendt en tese om ‘ondskabens banalitet’. Eichmann udførte ikke nødvendigvis sine grusomheder, fordi han var ond, men fordi systemets indre rationalitet muliggjorde det. Han søgte blot at udføre sit arbejde som statsansat. Hans forbrydelse var således ikke ondskab, men ligegyldighed og ansvarsfralæggelse. Hans synd var manglende moralsk stillingtagen og samvittighed.
Det er altså i Arendts optik ikke en undskyldning, at man blot handlede efter ordrer. Som Lasse Lavrsen skriver: “Men det fjerner ikke ansvaret fra mennesket. Tværtimod påhviler der mennesket et enormt ansvar og en moralsk pligt til konstant at tænke over den situation og det system, man befinder sig i. Derfor er der også en eksistentialistisk undertone i Hannah Arendts teorier, fordi hun påpeger, at man har friheden til at sige nej. Det er et menneske, der ikke vil vedkende sig sin menneskelige frihed til at tænke selv og derigennem ikke vedkende sig sit moralske ansvar.” (Funktionærens ondskab, Dagbladet Information, Moderne Tider, 18. oktober 2008).
Forslag til artikler:
Thomas Brudholm: Arendts svære ondskab | Politiken | 24. august 2002
Silas Ebert: Kontormus og massemorder – Hannah Arendt EICHMANN I JERUSALEM – EN RAPPORT OM ONDSKABENS BANALITET | Litteratur Nu | 29. oktober 2008
Anders Raahauge: Hannah Arendt: En moderne tænker mellem Augustin og Heidegger| Kristeligt Dagblad | 24. januar 2013
Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie | Nr. 37 (2003): Hannah Arendt
Arendt citat om alternative facts
George Orwell (psynonom) egentlig Eric Arthur Blair (1903-1950) var en engelsk forfatter og journalist, der nok især er kendt for to af sine romaner: den satiriske og anti-Stalinistiske allegori “Kammerat Napoleon” (“Animal Farm”) fra 1945 og den dystopiske roman “1984” (“Nineteen eigthy-four”) fra 1949 om en nær-fremtidig (!) totalitær stat, der overvåger og undertrykker borgerne og lidt efter lidt fratager individet alle dets rettigheder.
I december 1936 tog Blair til Spanien for at kæmpe i Den Internationale Brigade (på Republikanerne side) i den spanske borgerkrig mod fascisterne/nationalisterne (Franco og Co.). Han blev alvorligt såret af en snigskytte og var tæt på at dø.
Orwell var dedikeret anti-fascist og siden også anti-Stalinist. Han tilhørte den yderste venstrefløj hele livet.
“Every line of serious work that I have written since 1936 has been written, directly or indirectly, against totalitarianism and for democratic Socialism, as I understand it.”
Orwell har influeret det engelske sprog (måske endda det vestlige?) fx med vendinger som: Big brother is watching you (1984), og Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre (“Kammerat Napoleon”) samt ord som tankepoliti (“1984”).
At noget er ‘orwellsk’ hentyder generelt til enhver form for totalitær undertrykkelse og specifik til en statsmagts brug af eufemistisk og misvisende sprogbrug.
For en ord-nørd er der meget guld at finde i Orwells univers. Han vidste, at sprog er magt.
Orwell døde af tuberkulose 46 år gammel.
Citatet er fra Winston Smith, der er hovedpersonen i romanen “1984”. Desværre kan Winston ikke modstå den tortur, han udsættes for og svigter til sidst både sig selv og sin hemmelige kæreste Julia. Som torturbødlen O’Brien forudsiger: »Aldrig mere vil du kunne nære normale, menneskelige følelser. Aldrig mere vil du kunne føle kærlighed eller venskab eller livsglæde eller nysgerrighed eller mod eller tilfredshed. Du vil være hul. Vi klemmer dig fuldstændig tom og fylder dig med vore tanker og ideer.”
“Believe in truth. To abandon facts is to abandon freedom. If nothing is true, then no one can criticize power, because there is no basis upon which to do so. If nothing is true, then all is spectacle. The biggest wallet pays for the most blinding lights.” Timothy Snyder (1969) er en amerikansk forfatter og …